Store Grete og Lille Viggo var ikke kun forskellige i størrelse. Munden stod sjældent stille på Store Grete, når de rumsterede rundt derhjemme. Og det gjorde de for det meste. Det undrede Lille Viggo, hvorfor hun havde så meget at fortælle. Standsede hun midt i ordstrømmen og stillede et spørgsmål, talte han indeni sig selv. …
Store Gretes mand, Lille Viggo, var død for mange år siden. Hvert eneste år på hans dødsdag havde Store Grete flaget hele dagen og spist skipperlabsskovs på kroen om aftenen. Denne tilbagevendende fejring af sin mands død var naturligvis faldet sladrekællingerne for brystet. Enhver kunne jo nok forstå, at det var en temmelig upassende adfærd …
De måbende tåber, der stod samlet om Store Gretes kiste i kapellet, var landsbyens sladderkællinger. Deres kilde af halve sandheder var uudtømmelig og eneste grund til, at landsbyen aldrig døde ud. Ingen ville jo flytte, før de havde fået den hele med. Det var også dem der, højlydt hviskende og med slet skjult ivrighed, havde …
“Så ka I lære det!!!” Store Grete lagde sig mageligt til rette i kisten, smækkede med låget og tog herfra med en uindløst vinderlottokupon i baglommen. Sådan var det med Store Grete. Hun forspildte ikke en chance for at gøre et stort nummer ud af alting. Det gjorde hende til den naturlige genstand for landsbyens …
Hvis jeg var: -et træ ville jeg vælte ned i huse i stormvejr, gennem taget og flække hoveder og lemmer på menneskene fuldt optagede af Paradise, sport og X-Factor. -en tornado ville jeg feje gennem gaderne, suge alle op på min vej op, give dem en flyvetur til de brækker sig og først give slip …
Det ene øjeblik giver hun slip. Hun er der. Hun vil være der. Til stede. I samværet med de andre. Hun griner. Det næste øjeblik kigger hun rundt. Efter nærmeste udgang. Vil væk. Bare væk. Fra allesammen. Så er der øjeblikket midt imellem. Ikke at ville være der. Ikke at ville væk. Hjernen trækker vejret …
Hun swiper livet til venstre. Før det rigtigt begynder. Hun trækker vejret ind. Og puster ud. Lever tilværelsen uden til og vær(d). Med fortrydelsespille i baghovedet. Ude af stand til at synke. Andet end til bunds. Fremmede menneskers hænder. Rækker ud og griber fat. Hiver hende op mod lyset. Hun lever. Med lukkede øjne. De …