MayFiction #1
Store Grete og Lille Viggo sad inde i ladvognen og kæmpede sig igennem Store Gretes nådesløse latteranfald.
Hendes farverige fantasi til trods kom det alligevel en kende bag på hende, at hun skulle opleve legemliggørelsen af et dominospil. Kvinderne, der var kommet på benene igen, stod i en række og gloede over mod ladvognen. Hun syntes de så lidt forfjamskede ud og det var lidt småt med smilene. Nuvel, sådan en forestilling var jo nok også lidt udmattende.
Store Grete, der var til fals for oplevelser der kunne sætte kulør på tilværelsen, kunne sagtens se sig selv som dominobrik. Hun så for sig, hvordan sådan en forestilling ville klæde hendes og Lille Viggos forhave.
Store Grete følte sig allerede hjemme. Lille Viggo havde mest lyst til at starte ladvognen og køre igen.
***
I takt med, at lyden af tågehorn, dampmaskine og får ebbede ud, begyndte kvinderne i haven så småt at vende blikket væk fra ladvognen og i stedet kigge meget koncentreret på hinanden. Slagtermesterens kone gik tavst hen over græsset med stift blik og forsvandt ind i huset. De andre fulgte efter en efter en. For ingen, som slagtermesterens kone, kunne sige så tydeligt uden ord, hvad det forventedes, at man gjorde.
Store Grete og Lille Viggo så kvinderne gå ind i huset igen og stod ud af ladvognen.
”Vi skal da over og hilse på dem” sagde Store Grete med lidt for meget begejstring i stemmen. ”Nej, det skal vi ikke. Nu skal vi tømme ladvognen!” sagde Lille Viggo, der var overbevist om, at det ville være til alles fordel at udskyde præsentationen et par dage.
Efter flere timer var de færdige med at bære alle tingene ind i huset. Flyttekasserne og møblerne var fordelt i de respektive rum. Store Grete satte sig udmattet ned i den ene lænestol i stuen. Det var hårdt kun at være to til det tunge læs, men de var vant til at klare det meste selv.
Store Grete kunne høre Lille Viggo åbne den ene kasse efter den anden ude i køkkenet. Lidt efter hørte hun et par glas klirre. Han kom ind i stuen med glas og en flaske af deres yndlingssnaps. Han satte sig i den anden lænestol og skænkede op til dem begge. Han rakte Store Grete et glas og hævede sit eget.
”Skål” sagde han og kiggede kærligt på sin store Grete.
”Skål” sagde hun og kiggede kærligt på sin lille Viggo.
Og således var byen nu vokset med 2 indbyggere mere.