FebruaryFICTION #14

Han kaster sin kærlighed ud på dybt vand inde fra bredden.
Fra dybet strækker tangen sig op mod lyset for at tage imod.
Kærligheden slår smut henover vandoverfladen. En … to … tre.
Fjerde gang suges den ned mod dybet af grådigt vand.
Vandet er omklamrende og slås om kærlighedens gunst.
Den lander blødt i sandet, der ikke vil tage imod.
Sandet sender den videre i små hop som en trampolin.
En fiskestime standser midt i en bevægelse for at kigge på.
Henne i det fjerneste hjørne, ligger en søstjerne og venter.

Og ovenover hænger solen og ser det hele