FebruaryFICTION #3

Jeg beder solen række sine lange arme ind gennem vinduet og trække dig ud af skyggen. Jeg venter på dig nede på fortorvet. Præcis kl 8. Du sidder bag gardinet og betragter mig, mens du beslutter, hvor på humørbarometeret du er i dag.

Elevatordørene går op. Du kommer ud, iført stor jakke og hat, med et tæppe om de ubrugelige ben. 

-Godmorgen. 

Du nikker. Det er en af de lunkne dage. 

Jeg triller dig hen til bænken i parken. Vi er ordløse sammen.

En time senere forsvinder du ind i elevatoren igen.

-Vi ses i morgen kl 8.

Du nikker.