Asymmetri

Verden er to alen af samme asymmetri.
Flader med takkede kanter som bjergkamme i horisonter.
Flydende abstraktheder falder ud over kanten, drypper ned
i mørket og efterlader spor af de ubekendtes morsetegn.
Skår af en smadret kande klinkes fra top til bund,
suger mælken baglæns til den er fyldt til randen.
En eksplosion af nuancer forvirrer det ene øje.
Verden splittes til atomer, før vi samler den igen
til to alen af asymmetri.

Inspirationskilden er et billede jeg lavede i 2004.